​

 Samtidsmosaikkunst består for mig af en kombination af brudstykker, som sætter sig sammen på ny med træ, glas, keramik, smalter: kort alle slags brudstykker. At skabe mosaik er unikt hver gang og som at få ekstra vitaminer. De skønneste farver kombineres i kombination mellem træ, glas og metal. Der kan skabes lys i mørket i de lange, skandinaviske vintre, at give mulighed for at lade lyset reflektere, at finde ro i stilheden med lyset og at lade farverne tale for sig.  Farvernes univers i refleksion med lyset har fascineret mig siden barndommen. Uanset om det drejer sig om kirkernes komplekse glasmosaikker eller stenenes lysrefleksioner ved strandkanten.  Som moden voksen har jeg genfundet denne glæde ved at sætte brudstykker sammen på ny via mosaikken. Viden og erfaringer er blevet samlet under flere ophold og rejser i Frankrig, Belgien, Italien og Spanien. Desuden er det i årenes løb blevet til en del mosaikprojekter med unge mennesker, som inkluderede mosaikkunst i flere undervisningsforløb på deres respektive uddannelsessteder. Samtidig har dog det specielle lys i et område i Norge, nord for polarcirklen gjort, at ideen til kombinationen af flere materialer tog form og blev inkluderet i mosaikarbejdet. Derfor inddrages gerne træ, især drivtømmer, som findes rundt omkring i Europa i arbejdet. Stærke, klare farver og deres virkning er foretrukne og især de aquamarine toner går igen.  Siden 2012 er det blevet til to årlige workshops og praktika hos mosaister i forskellige lande i Sydeuropa. I år går turen til Auvergne, Centeret for samtidsmosaik.